Ågård Frimenigheds historie - kort fortalt.

 
Skriv en tekst her

1887

Oprettelsen af menigheden fandt sted i efterdønningerne af den folkelige grundtvigske vækkelse, som havde rejst sig fra midten af 1800-tallet. I den lokale ognekirke i Øster Starup var forkyndelsen præget af det indre missionske, menefterhånden var der flere og flere på egnen, som søgte et andet bibelsyn. Derfor blev der indgået det kompromis, at der blev ansat en grundtvigsk hjælpepræst til den missionske sognepræst i Øster Starup. Så kunne sognebørnene selv vælge, hvilken prædt de ville høre om søndagen.

Valdemar Brücker.

Den grundtvigske hjælpepræst blev Valdemar Brücker (1852-1929). Han tog hurtigt del i tidens teologiske debat, og allerede får år efter hans ansættelse i sognekirken udtalte han, at man ikke skulle lade sig styre af alt, hvad der står i Bibelen. Disse udtalelser skabte en voldsom debat, og det delte vandene i sognet. I 1885 krævede Indre Mission, at Valdemar Brücker blev fyret fra folkekirken. Biskoppen så ingen anden mulighed end at følge ønsket om en fyring.

60 familier støtter Brücker.

Der var dog 60 familier i Øster Starup og Ågård, som støttede op omkring Valdemar Brücker. De meldte sig ud af folkekirken, og besluttede i 1886, at de i stedet ville danne deres egen frie folkelige grundtvigske menighed med Valdemar Brücker som deres præst.

"Vores Præst Valdemar Brücker fastholdt, at en præst altid måtte tale ud af sin egen erfaring"          (fra Maren Rødtnes dagbog d. 31. januar 1886)

Den nye menighed brugte et års tid på at samle penge ind, så de kunne opføre deres egen kirke og præstegård i Ågård. 

Kirke og præstegård opføres.

I april måned 1887 lagde den nye menighed grundstenen til Ågård Frimenighedskirke og tilhørende præstegård. Søndag d. 4. december 1887 stod frimenighedskirken og præstegården klar til indvielse. Menigheden havde betalt hver en krone selv! Medlemmer fra andre af landets frie grundtvigske menigheder kom tl indvielsen for at vise deres støtte til den nye menighed i Ågård.

"Sidste søndag d. 4. Dcbr. fik vi så vores nye kirke i Ågård indviet. Den var ganske fuld af mennesker. Det var et gribende øjeblik, da kirkeklokken begyndte at lyse for første gang" (fra Maren Rødtnes dagbog d. 8. december 1887)

Bygningerne på Kirkebakken.

Der var stor virkelyst og energi i den nye frimenighed på Kirkebakken. I de følgende år havde menigheden yderligere kræfter og økonomi til at bygge og drive både friskole og højskole/havebrugsskole. Begge er lukkede i dag, men bygningerne udgør dele af den velfungerende Ågård Efterskole, og der udfolder sig i disse år et meget frugtbart samarbejde mellem efterskole og frimenighed på Kirkebakken.

 

Kirkebygningen.

I det ydre er der ikke sket store ændringer med selve kirken, men det er der indenfor i kirkerummet. Fra begyndelsen fremtrådte rummet bart og hvidt, men i 1895 blev kirken indre for første gang udsmykket. Det blev - set med nutidens øjne - ret så omfattende med markante borter på vægge og loft og med store kalkmalerier i korbuen og på endevæg med vest.

I 1954 besluttede den daværende bestyrelse, at det var tid til en rensning, og freskomaleriet af kunstneren Harald Borre, som ses i koret i dag, kom til sammen med et nyt alterparti. Ved menighedens 100 års jubilæum i 1987 lysnedes rummet yderligere, da gulv og kirkebænke blev renset for mørkt lag lak. I 2004 blev der på ny renoveret og farvevalget fik en tiltrængt fornyelse. Her fik kirken også et nyt altertæppe vævet af Gudrun Pagter.

Ved menighedens 125 års jubilæum i 2012 er kirkerummet igen blevet renoveret. En grundig kalkning af hele kirkerummet var tiltrængt. Alle kirkebænke er blevet malet i en lys og venlig farve, ligesom der er ophængt 6 nye ringkroner i kirkeskibet til afløsning for den gamle belysning med lysstofrør. Det store freskomaleri i korbuen er blevet renset for mange års sod og støv. Kirkens nye smukke indre harmonerer i dag flot med den lyse forkyndelse, der lyder i rummet.

Præstegården.

Det var vigtigt for menigheden i 1887, at præstegården blev en flot og statelig bygning med en parkligede have. Igennem alle årene har præstegården, udover at være bolig for frimenighedspræsten i det daglige, dannet rammen for et særdeles aktivt menighedsliv. Den første præste indførte i 1890 de såkaldte "torsdagsmøder".

Tradition for folkelig oplysning.

Disse møder var og er stadig foredragsaftener, hvor forskellige foredragsholdere gennem tiden har stået foran pejsen og talt til menigheden. Vi vedkender os at være del af den almindelige folkelige oplysningstradition, og ved de forskellige foredrag går vi altid hjem lidt klogere på livet, end vi var, da vi kom! Møderne i prædtegården er nåtruligvis åbne for alle - medlemmer som ikke-medlemmer af frimenigheden.

Henrik Jensen

 

Kirken opført i 1887

Kirken ved indvielsen

Den første udsmykning

Kirken renoveret i 2012