Hvorfor beskæftige sig med tro og kirke?

Hvad er det grundtvigske? Det er måske ikke let at indfange, men ordene bliver nærværende og personlige

 Vi lever i en forandrings- og opbrudstid. Værdier og normer har ikke længere en klar og tydelig fælles fundering i vores samfund, de fælles værdier er i dag mere flydende, men som menneske har vi stadig brug for at kunne tale om de store spørgsmål i livet. De presser sig altid på lige meget, hvilken tid vi lever i.

Mads Legind Larsen, som blev medlem af Frimenigheden i 2003 fortæller, at da Rikke og han var blevet gift på rådhuset manglede der noget. Det var lidt svært helt præcis at forklare, hvad det var, og hvor var det, man skulle lede?

Han har aldrig haft en speciel religiøs tilgang til livet og ikke ofret kirken mange tanker og børnene blev ikke døbt, da de blev født. I familien og i vennekredsen var der nogle, som var medlemmer af Ågård Frimenighed, og de fortalte med glæde om de forskellige oplevelser og ikke mindst det fællesskab, der var i og omkring kirken.

Mads og Rikke tog beslutningen og valgte at blive medlemmer og blev efterfølgende velsignet i kirken. Det var det, der manglede, da de blev gift på rådhuset. Nu har deres børn også valgt at blive konfirmeret ,og der er opstået et fællesskab i deres familie, hvor det at gå i kirke ikke kun er noget man skal som konfirmand, men er en oplevelse til fælles glæde i hele familien.

Det grundtvigske, synes Mads ikke, er let at indfange. Han fortæller, at har ikke har en fast overbevisning, men han vælger at gå i kirke, fordi han her møder en fortælling om det virkelige liv, som han kan bruge til noget. Ordene bliver nærværende og personlige. Han får ikke ”skæld ud”, men møder i kirken en dejlig positiv tilgang til livet, som han kan bruge i sin hverdag. Han møder en præst med mod og evne til at gå en i møde – og det er noget der tiltaler os meget, fortæller Mads.

Fælleskabet har også en betydning for glæden ved at komme i kirken. Det er dejligt at møde venlige mennesker, som er åbne og imødekommende. Folk smiler til hinanden, giver hånd og hilser på hinanden.

Og så er han også glad for at støtte det lokale og vide, at han har del i den smukke kirke og præstegård på Kirkebakken i Ågård.